Forside
Omregn valuta
Praktisk viden
Service siden
Ferieboligen
Forlystelser
Sport/fritid

Kontakt os



 

 



 

 

 

 







Find feriebolig

Find hotel

Find fly

Find bil

Forum


 
Her er du: Forside > Praktisk viden > Rejseforberedelse  > Hvis uheldet er ude
    


Hvis uheldet er ude

På den Danske Ambasade eller på konsulatet kan du få hjælp til:

  • Overførsel af penge til hjemrejse.
  • Udstedelse af et nyt dansk pas.
  • Kontakt til advokat, hvis du bliver anholdt.
  • Kontakt til pårørende i Danmark.
  • Kontakt til forsikringsselskab ved sygdom eller død.
  • Oplysning om risikoområder på din vej.

Men ambasaden eller konsulatet kan ikke:

  • Udbetale lån eller udføre bankforretninger.
  • Udbetale bistandshjælp eller pension.
  • Få dig løsladt fra et fængsel eller betale en advokat.
  • Betale hospital eller læge uden sikkerhedsstillelse fra dig selv, din bank eller familie.
  • Skaffe dig arbejde eller arbejdstilladelse.

Den danske ambasade i Palma: C/. Unión, 2. Palma. Tel,: 971. 71.40.97.

Penge

Er du så uheldig at du mister du dine penge - og du ikke har mulighed for at arrangere en almindelig bankoverførsel - kan ambassaden i de fleste tilfælde hjælpe med en pengeoverførsel, men kun til brug for hjemrejse og kun, hvis der er nogen i Danmark, som vil lægge ud for dig. Det kan være din familie, venner, din bank eller din arbejdsgiver, som må sørge for indbetaling til Udenrigsministeriet i København af det beløb, du har brug for. Når ambassaden har sikkerhed for beløbet, får du pengene udbetalt i den lokale valuta. Denne service koster dog kr. 675.

Pas

Mister du dit danske pas kan ambassaden udstede dig et nyt. Da de nye maskinlæsbare pas kun produceres af Rigspolitiet i Danmark, vil du normalt få udstedt et provisorisk pas. Du kan samtidig hermed ansøge om et nyt pas, som kan afhentes efter hjemkomsten til Danmark, eller du kan vente med at ansøge om dit nye pas, til du kommer hjem. Et nyt pas koster kr. 600 hos politiet og kr. 900 på en ambassade eller et konsulat.

Hvis du har fået stjålet dit pas, er det vigtigt, at du med det samme anmelder tyveriet til det lokale politi, og du skal insistere på at få en kvittering for din anmeldelse - ambassaden og dit forsikringsselskab skal bruge den.

Ambassaden kan også hjælpe med en erklæring om grunden til, at du har fået et nyt pas, til brug for de lokale immigrationsmyndigheder.

Kriminalitet

Lov- og ordensbestemmelser er forskellige i Danmark og Spanien - også den straf, du risikerer ved overtrædelser! Husk, at det er værtslandets altså spaniens love, der er gældende, når du er på rejse - ikke dansk lovgivning. Sæt dig evt. ind i forholdene, før du rejser. Lån bøger på biblioteket; indhent materiale fra den spanske ambasade eller konsulat; eller bed om materiale fra dit rejsebureau.

Bliver du anholdt og fængslet, kan og vil ambassaden hjælpe dig med kontakt til advokat og familien derhjemme, ligesom den vil sørge for, at du får besøg i fængslet. Ambassaden har ikke mulighed for at få dig ud af et fængsel.

Hold dig langt fra narkotika; overtrædelse af spaniens narkotikalovgivning kan medføre langvarige fængselsstraffe. Hjælp aldrig nogen, du ikke kender, med at bære bagage, pakker, breve eller andet gennem tolden - du kan blive anklaget for smugling. Vær også forsigtig med at tage ukendte personer med i bilen, især hvis du skal passere en grænse.